Et inspirerende, autentisk og humoristisk foredrag om parforholdets glæder og udfordringer. Hør om hvor ”kæden ofte hopper af” og få inspiration til at undgå at det sker igen. Bliv klogere på både dig selv og din partner.

De fleste af os ved, at forebyggende vedligehold af bilen er vigtig for at opnår mange års driftssikkerhed, stabilitet og forudsigelighed. Men hvordan er det med parforholdet, sørger du for at det bliver plejet og serviceret?

Oplever du nogen gange, at din partner eller ægtefælle opfører sig irriterende, besværlig eller ligefrem helt på tværs eller på anden vis udøver en adfærd du bliver frustreret over?

Med udgangspunkt i C. G. Jungs personlighedsteori, vil Lars Morsbøl Thomsen fortælle om hvordan vores grundlæggende personlighed kommer til udtryk – og til tider til besvær – i vores parforhold.